Hvor var det den kom fra,
og hvor var det den gik hen?

De første sug at de første strøg

»Hos Superjeg kombineres det underspillede og underfundige nemlig fint med det melodisk lokkende. »Alt er ego« er nogle sange, som formelig gror i ørerne på én. De buler ud, driller ned og krøller underholdende, mens man tager dem til sig.«

Information:

»Man kan ikke andet elske et nummer som »Ultralight«, i øvrigt en duet mellem forsanger Peter Sommer Christensen og den guddommelige Lise Westzynthius (hvornår kommer det soloalbum så, Lise? (… det kom, det så, det sejrede Red.)) i hvis mund det danske sprog bliver ren poesi: »Jeg tager det ikke så tungt/ (du tager det ultralight)/ for uanset hvad valget bli’r, bli’r det dit eget/ (Vær cool, vær sej) / og vær god ved mig/ når alt for lidt, alt for let, bli’r alt for meget ...«

Jyllandsposten:

»Ny dansk duo satser på det danske sprog - og gør det med overbevisning. Musikalsk er pladen som helhed ret tilbagelænet. Afslappet. Og de flydende arrangementer passer flot til tekstholdningen.Glimrende – og meget lovende – debut fra en dansk duo, der ved, hvad den vil – og stædigt forfølger målet fra første til sidste skæring.«

Ekstra Bladet:

»Gruppens naivistiske guitarpop er godhjertet og flot varieret med alskens elektronik, men det er teksternes kreative tilsyn med hverdagens trivialiteter, der er ensemblets store styrke.«

Gaffa:

»Superjegs debut er en af de sjældne udgivelser, der får én til at opretholde sin barnetro på, at dansksproget musik til stadighed kan udvikle og forny sig.«

Berlingske Tidende:

»Danske kvaliteter. Alene bandnavnet og titlen på debutalbummet »Alt Er Ego« forvarsler et sprogligt flair med en vis dybde. Og det er lige præcis hvad der gemmer sig i de ti sange …«

B.T.:

»Jeg skal ærligt indrømme at jeg adskillige gange i løbet af de ti sange kom i tanke om langt bedre måder at slå tiden ihjel på: såsom at at stikke en friskspidset blyant i øjet eller spise en krukke harsk stegefedt med en hullet teske.«

Fyns Stifttidende:

»Superjeg byder på lækkerier i numre som »Ultralight«, »Sorgløse Superdage« og »Hen til byen«, hvor musikken er melankolsk, mens teksterne rammer kemien mellem det finurlige og alvorlige.«

Weekendavisen:

»Den ungdommeligt morsomme, skævt smilende danske duo med det tegneserieagtige navn Superjeg – Peter Sommer Christensen (sang, bas) og Carsten Valentin Lassen (guitar og synths) – dyrker hverken det store vokale udtræk eller den lutrede og afklarede modenhed. De skildrer et næsten barnligt erfaringsleje med mildt undrende og underfundigt morsom accept af almindeligheden. Det er sange om en normalt lykkelig dansk ungdomsverden skildret med en drenget uskyld grænsende til det let naivistiske, men næsten blottet for den beregnende blåøjethed, som engang gjorde trioen Ibens populære.«

www.svingninger.dk/Murmur

»Til trods for at Alt Er Ego, hverken er revolutionerende eller exceptionelt god, fortjener Superjeg dog ros for at turde, at synge på dansk, og for Peter Sommers tekster, der er noget af det mest finurlige, jeg har hørt på dansk, siden C.V. Jørgensen sidst gav lyd fra sig (apropos C.V. ? tjek lige hr. Lassens fornavne ? en tilfældighed?), og man kan håbe på, at de vil inspirere andre til at prøve kræfter med alternativ musik på dansk, da vi har alt for få eksponenter indenfor den genre.«

Jyllandsposten

»Superjegs fredelige våben.De vil noget med den danske sang: Navne som Eik Skaløe, C.V. Jørgensen, Olesen & Olesen og Nikolaj Nørlund spøger i musikken fra duoen Superjeg.En hjemlig CD med dansksprogede sange i den verbale sværvægterklasse og et stænk provinsiel hippieånd: Dén slags udgivelser hører til sjældenhederne, så vær velkommen nytår samt debutalbummet »Alt er ego« fra Skanderborg-duoen med det løjerlige navn Superjeg. Gruppen er dog ikke helt rodfæstet i den smukt bakkede del af Jylland. Sanger Peter Sommer Christensen er ganske vist hjemme på juleferie i det jyske, da JP København kontakter ham, men han har nu skiftet adresse til København.«

Politiken 

»Hvor Hjem-Is-bilen ringer solen ned. En finurlig, fantasifuld og fin leg med rim og rytmer i sange, der drejer sig om noget så uhåndgribeligt som erindringer, erfaringer, fornemmelser og forandringer. »Fodboldkamp« er en bittersød erindring uden flæbende nostalgi. For i lighed med Superjegs andre sange er denne her reflekterende og udstyret med en personlig nutidsmusik. Nogle gange malerisk drømmende. Andre gange - som i begyndelsen af 'Fodboldkamp' - rykker en lille, glad, elektronisk legetøjsmelodi ud og maler horisonten, mens vi ser en Hjem-Is-bil ringe solen ned og lugter »hakkebøffer brænde på et sted«.Den slags sprogbilleder lyder måske ikke af meget. Men Superjeg holder mere, end de lover. Tag godt imod dem.«

Nostalgia